|
Rejsedagbog 3. del
12. juli til 17. juli
Søndag den 12. juli
Dagen hvor vi skulle finde ud hvad vi gjorde med bremserne på Jack, for vi turde ikke køre til San Francisco uden at der var kigget på dem.
Så kontakt til Cruise America kl. 9, for at konstatere at det tager laaang tid at komme igennem til en som vil ringe tilbage. Men i løbet af formiddagen arbejdes der på at finde en mekaniker en søndag som vil kigge på bremserne. Endelig til middag lykkes det. Vi skal køre til en by ca 50 km derfra for at få dem til at kigge bremserne efter. Heldigvis har vi da kunne bruge formiddagen på at læse, pakke lidt tasker, slappe af i solen. Så "fru Hyacin" bliver sat til at dirigere os til det angivne værksted. Men det er nu lettere sagt en gjort, for den opgivne adresse er åbenbart ikke helt rigtig. Men efter at have spurgt os for nogle gange fandt vi endelig værkstedet. Og de kunne konstatere at bremseklodserne i bag var slidt helt væk, så der var kun jern tilbage --> derfor den skurrende lyd når vi kørte eller bremsede. Så det var vist godt vi fik dem skiftet. Men ærgeligt at Cruise America ikke havde tjekket det inden vi kørte afsted. Nå, men kl. 16.30 kunne vil laaaaaaaaaaaaaangt om længe komme videre. Faktisk skulle vi i dag have været kørt næsten til San Francisco, men det måtte vi droppe.
Vi valgte dog at dette ikke skulle forhindre os i at tage den planlagte rute til San F. - På vejen til vores overnatningssted kørte vi lige et kort smut omkring Solvang - en meget dansk by - med hotel som "Haderslev Inn", dansk bageri med wienerbrød. Vi satte "Fru Hyacint" til at finde en campingplads i Morro Bay helt ude ved kysten. På autoværkstedet havde de hjulpet os med at finde pladsen, og dertil kom vi fint omkring kl. 21.30, hvor vi kunne parkere Jack og gå til ro for natten.
Mandag den 13. juli
Vores sidste dag i Jack, som vi efter planen skulle aflevere rengjort inden kl. 15. Men vi ville også gerne køre ad Highway 1 langs kysten til Monterey. Så hvad gør man - står tidlig op, og kørte fra pladsen kl. 7.30 med Susanne bag rattet i de første mange sving. Vi havde dog ikke kørt langt før vi gjorde holdt ved et reservatet med Søelefanter. Her gjorde vi holdt, for at se de store dyr tage deres morgendukkert - et meget flot syn. Men vi skulle jo videre. Der var ca. 120 km ad små snoede veje inden vi kom til Monterey. men hvilken flot tur. Flere steder var farten nede omkring 20-30 mil ( 1 mil = 1,6 km ). Da vi var startet tidlig på turen mødte vi de første timer ikke mange andre bilister. Da vi kom til Monterey og havde spist frokost var der "kun" ca 150 km tilbage til Oakland, hvor Jack skulle afleveres. Vi valgte at ringe til dem og sige at vi var forsinket pga vores ophold dagen før på værkstedet. Vi skulle bare sørge for at afl Jack inden kl. 17, så ville de tage sig af rengøringen.
Kl. 14.30 nåede vi dog frem til afleveringsstedet, tømte for vores ting, og gjorde lidt rent inden afleveringen.
Herefter vente på taxaen som skulle køre os til Hotel Cova inde i San Francisco. Sikke en køretur derind. Chaufføren brugte kun venstre ben til både speeder og bremser, da han var handicappet, men over stok og sten gik det. Og vi ankom sikkert til hotellet som lå lige i yderkanten af området med de hjemløse i San Francisco. Vi mærkede nu ikke noget til ballade i de 3 dage vi var der.
Nå, men som vi så ofte før har mødt nogen vi kender på vores ture/ferie, tja så gjorde vi det også denne gang. Kirstine´s efterskoleveninde Anne fra Haderslev var også i USA, og helt tilfældigt opdagede vi at de var på samme hotel som os i 2 dage. Så gensynsglæden var stor hos pigerne. De fik snakket til langt ud på aftenen, mens vi voksne også fik os en god sludder og en kop kaffe og en øl.
Tirsdag den 14. juli
Vi skulle til Alcatraz kl. 9.00 - så vi bestilte en taxa for at komem til Pierre 33 - utrolig så billigt det er at køre med taxa. Vi kom af med ca. 12 $ (ca. 60 kr.) for den tur til havnen. Alcatraz var en meget interessant ø, og vi brugte nogle timer der, inden vi vendte tilbage til Pierre 39 for at se søløver og butikker. Vi gik fra havnen opad de stejle gader, for at se den berømte snoede gade, og fortsatte til Chinatown. Her fik Søren købt en ny linse til kameraet. Kl. 19.00 havde vi sat Anne´s familie stævne i et gadekryds for at spise aftensmad sammen på en italiensk restaurent. Igen en hyggelig aften, som endte med at pigerne tog på cafe for sig selv. Søren og Peter tog en taxa hjem til hotellet, og vi andre fulgte efter lidt senere. Hvor vi igen fandt noget kaffe på hotelværelset og snakken gik på de forskellige værelser.
Onsdag den 15. juli
Vi sov for engang skyld lidt længe. Kl. 10 tog vi med hotellets shuttlebus ned til centrum for at udforske byen. Vi startede med at tage på byrundtur med en sightseeings bus ( billeter som vi havde arvet af Anne´s familie). Efter dette valgte vi at dele os lidt. Efter lidt fælles shopping tog drengene videre til et museum med kabeltog, og herfra videre til Golden Gate Bridge, som de gik ud til midten på. Imens gik Kirstine og Susanne i butikker for at se hvad de kunne spotte af gode tilbud. Kl. 16 mødtes vi alle igen. Søren og Peter valgte at tage en tur med kabelbanen, men der var lang kø. Så vi andre tog sightseeingsbussen igen, indtil vi stødte sammen med drengene.
Vi måtte igen finde en forretning som solgte tasker, så der blev købt endnu en sportstaske på hjul. Vi skulle i aften have spist på et steakhouse, men kokken var blevet syg, og vi havde lidt svært ved at finde et andet spisested. Men vi fandt da et spisested og tog derefter en taxa hjem til hotellet.
Torsdag den 16. juli - Fredag den 17. juli
Hjemrejsedag ;-(
Så kom dagen hvor vi skulle pake vores kufferter og forlade USA efter 3 dejlige uger. Vi skulle dog først være i lufthavnen kl. 14.30. Så vi fik opbevaret bagagen på hotellet og tog lige ud på lidt shopping igen. Denne gang var det Søren som skulle have nogle trøjer og bukser. Søren fik endelig også fundet et ur, som han købte for nogle af sine konfirmationspenge. Idag fik vi også prøvet en en "six-dollarburger" på Carls junior - det var vi blevet meget anbefalet af familien Byrith. - Rigtige gode burgere - Mums. Nå men vi gik tilbage til hotellet, og desværre for Kirstine fandt hun den butik hun havde kigget efter flere dage - men - men, hun havde kun 10 min til at handle, så det blev kun til et par øreringe. Havde hun haft tid, var der nok gået 2-3 timer derinde - men godt for hendes penge at der ikke var mere tid.
Tilbage til hotellet, ind i den bookede taxa med alle vores 8 kufferter, 5 rygsække, en kørestol og et par krykker - Chaufføren kiggede godtnok noget !!
Ud til lufthavnen for her at konstatere at vi godtnok havde pladser på flyet, men skulle sidde 5 forskellige steder - temmelig surt ;-(
Da vi kom ombord på flyet, var Søren heldig at få byttet plads med ham der skulle sidde ved siden af Susanne. Kjeld sad i samme række, men helt ovre i den anden side af flyet, mellem to damer. Peter sad med god benplads, men ved siden af en mor med et spædbarn, som dog sov det meste af turen. Kirstine sad i den anden afdeling af flyet ved vinduet og med god benplads. Så efter ca . 10 timers flyvning og ikke ret meget søvn ankom vi til London. For her at konstatere at der ikke var nogen kaptajn til vores fly - ærgeligt med ventetid. Men vi ankom til København ca. 1 time forsinket, hvor vi fik udleveret vores bagage - pånær kørestolen som ikke var kommet med flyet. Nå men det var nu godt nok, da vi så nemmere kunne have bagagen i bilen hjemad.
Else (Kjelds søster ) hentede os i lufthavnen, og så var vi hjemme hos hende og få frikadeller og kartoffelsalat. Dejligt med noget dansk mad. Tak Else.
Efter lidt snak her, måtte vi tage turen til Viborg. Men uha hvor er der langt fra Glostrup til Viborg når man er sååååååååååååå trææææææææt ;-O
Så vi skiftede chauffør ret ofte på turen hjem. Vi var hjemme i Hald Ege kl. 23.30 godt trætte efter en lang ferie i USA.
| 
USA 2009 Dagbog 3. del