m

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afrejse onsdag/torsdag 24./25. juni

 

Endelig blev det onsdag - afrejsedag - dagen vi havde set frem til længe! Og da vi efter flere udskyldelser af sidste frist for at pakke bilen endelig fik de sidste kufferter smidt i bagagerummet, fik dobbelttjekket huset, spændt tagboksen ordentligt fast og fået de sidste småting med, kunne vi endelig køre mod Glostrup ved 19.30 tiden. 

Da vi nåede Else fik vi en hurtig portion danske jordbær, hvorefter det var på hovedet i seng for at nå så meget søvn som muligt - det blev dog ikke til mere end 2-3 timer, da vækkeuret ringede kl. 4 og jagede os klatøjede ud af sengen.

Kl. 5.40 var vi alle ankommet til Kastrup Lufthavn og havde fået bagagen ud af bilen, samt Kirstine placeret behageligt i kørestolen og kunne nu gå indenfor ..

 

 

Efter en bette flyvetur på knap 2 timer med en blød ostesandwich inkluderet, landede vi i Heathrow, London. Da vi som de sidste (efter råd fra stewardessen) steg af flyet blev Kirstine placeret i en knap så magelig kørestol uden selv-kørsels-hjul, og en lufthavnsmedarbejder kørte hende afsted med resten af familien bagefter. I stedet for at skulle vade hele Heathrow igennem og garanteret fare vild mindst 10 gange, blev vi guidet direkte forrest igennem alle køerne og hen til et venteområde - lidt fordele skal der jo være ved at være lidt halv-handicappet ;)

Efter en times tid blev vi af en ny medarbejder ført til gaten og bogstavelig talt kørt ombord på flyet (Kirstine gjorde i hvert fald). Vi sagde mange tak og kom frem til vores pladser på British Airways Boeing fly ..

 

Herefter ventede der en bette flyvetur på lige knap 11 timer ;-O

Men vi var meget heldige med vejret. Klart vejr, så vi kunne se både Island, indlandsisen på Grønland, Canada og hele turen tværs over USA.

 

Og hvad laver man så i så lang tid - tja, ser lidt film, hører iPod, får noget mad og forsøger at sove. Hvilket ikke var lige nemt for os alle. Søren fik kun sovet lidt. Vi skulle også sørge for at Kirstine fik hendes ben så meget op af som muligt  hvilket ikke er så nemt på "monkey-class" - Der var desværre ikke ledige pladser andre steder, men hun fik da en times tid på stewardens plads mens han servicerede os andre ;-)

For at afhælpe hendes hævede ben, fik vi en stor pose isterninger, puttet ind i 4 plastikposer og det holdt da benet koldt et par timer, hvorefter vi skyndte os af med posen inden vandet rendte ud ;-)

 

Vel ankommet til USA meget præcist - utroligt efter så mange km - fik vi den første griner over hvor stort alting er i USA;

den kørestol Kirstine skule fragtes i til vores egen dukkede op - var XXL. Men hva´  så kunne have lidt bagage med også.

 

Ellers gik det nemt igennem told og kontrol - vi kom i de korte køer igen pga kørestolen. Og utroligt nok lod de os alle komme ind i USA. Der blev spurgt til Kirstine´s skade og så til Kjeld´s job og beholdning af penge ;-)

 

Herefter ud og fange en taxa til hotellet. Hvor vi fik 2 king size værelser. Børnene var hurtige til hver at indtage 1 seng, så Kjeld og Susanne måtte "nøjes" med en king-size seng - hvilket også var rigeligt.

 

Meget trætte gik vi tidligt i seng. Fredagens udfodring er afhentning af camperen og ud i trafikken ..

 

Fredag 26. juni

Så er vi endelig ordentligt på vej! Efter en ’continental breakfast’ på hotellet og en hurtig omgang pakning blev vi hentet af en van som kørte os til Cruise America i Oakland. Da Kjeld havde ordnet papirarbejdet og den 9 meter lange autocamper var blevet tjekket igennem for diverse fejl og mangler  (inklusiv en reparation af sengen) kunne vi vende snuden mod Wal-Mart for at handle ind og derefter sætte kurs mod Mariposa. Vi havde dog planlagt et besøg på vejen, da en af vores venner fra Danmark har bekendte herovre, som vi da gerne lige ville ind og hilse på. Det viste sig at være et ældre ægtepar, som bor på en mandelfarm og har haft  en maskinstation plus mindst 10 store flotte og meget gamle veteranbiler og alskens dippedutter og tingel tangel. Med rigtig god hjemmelavet limonade, honningristede mandler, 3 stk. minieksemplarer af det nye testamente og mange historier i bagagen sagde vi pænt farvel og tak og gav Kjelds fødselsdags-flags-guirlande som en nødsløsningsgave til Donald & Frida Beachle. Så indstillede vi Mrs. Hyacinth (vores nye GPS) til campingpladsen i Mariposa og ’hitted the roads’.

Efter en køretur på USA landeveje og en lille bjergtur ankom vi til KOA Kamping - en noget bakket campingplads, men med alt hvad man behøver. Resten af aften gik med afslapning.

Lørdag 27. juni

Vækkeuret ringede tidligt, og efter et hurtigt tjek på internettet (hvor der blandt andet blev snakket over Skype og tjekket facebook/mails) steg vi på en Shuttle bus mod Yosemite National Park - vi var dog noget pakket, med 3 rygsække, sørens kamera, videokamera, kørestol og krykker. Men skidt, familien Thomassen klarer alt ;)

Efter ankomst til Yosemite fik vi hurtigt 5 afbudsbilletter til en bus til toppen, så vi rigtigt kunne komme op og se udsigten. Undervejs gjorde vi holdt for at se en lille bjørneunge inde i skoven. Den stod bare og kiggede på os et par minutter, hvorefter den luntede videre - men vi havde jo også læst advarslen flere gange; "Be Bear Aware!"

Efter at have nydt det flotte syn på toppen, taget billeder osv. gik Peter, Kjeld og Søren ned af den 4 miles lange gåtur ned af bjerget, mens Kirstine og Susanne nød en is og tog bussen ned igen - med en buschauffør der plaprede uafbrudt i halvanden time og alverdens nyttige og unyttige ting!

Aftensmaden blev spist i Yosemite, hvorefter vi tog Shuttle bussen tilbage til campingpladsen og gik i seng efter en lang dag.

 

Søndag 28. juni

 

Idag stod programmet på Kings Canyon - en del af Sequia National Park. Vi kørte fra campingpladsen i Jack og kørte hele vejen ind i bunden af en dal, hvor der var vandfald og flot natur som udsigt. Vi fik afprøvet om Jack (og chaufførerne) kunne klare at køre på de små bjergveje - og prøven blev bestået med glans! :)

 

Efter et par pauser undervejs, med fare for besøg af bjørne, kørte vi ud af dalen igen og holdt pause ved et udsigtspunkt langt oppe i bjergene for at spise aftensmad. Man finder vist ikke en restaurant med bedre udsigt end den, vi havde der :b

 

Efter et udsøgt måltid mad vendte Jack snuden mod General Grant - USA's juletræ - som viste sig at være et ret stort Sequia træ. På gåturen op til træet kom vi igennem - ja, IGENNEM - et væltet træ, som var helt udhulet.

Herefter slog vi lejr i mørke på en lille primitiv campingplads med store odds for at blive angrebet af bjørne! Derfor skulle alt maden tages ud af camperen og anbringes i bjørnesikrede kasser, for at camperen ikke skulle blive flået op, hvis en sulten bjørn skulle kom forbi og opfange duften af lækkert mad :b På campingpladsen var der flere skilte med advarsler og restriktioner omkring bjørne, men der var også et omkring toiletter: Hvis man tømmer autocamperens toilet ud i naturen, koster det 6 måneders fængsel! Så vi ikke så meget som tissede bag et træ, af skræk for hvad der kunne ske.

Med tanken om bjørnene der måske vandrede rundt omkring os, lagde vi os til at sove ret tidligt.

 

Mandag 29. juni

 

Mandag stod den på Sequia National Park. Vi startede dagen med at køre til det nærmeste Visitor Center for at få tilladelse til at parkere på handicap p-pladser, for vi har trods alt en kørestol og et par krykker med. Det gik også vældig fint, vi fik tilladelsen, parkerede på en handicap plads og gik op for at se verdens største træ. Men, da vi kom tilbage fra gåturen kom en parkbetjent og sagde, at vores tilladelse altså ikke var gyldig, fordi autocamperen er 30 feet - og tilladelsen gælder altså kun til 22 feet! Men vi fik da set verdens største træ; General Sherman! Træet er et 2200 år gammelt Sequia træ og er det træ i verden, som har den største volume. Efter at have set det og hørt en masse facts fra parkbetjenten, gik vi en tur i Giant Forest, hvor vi blandt andet så en masse egern og samlede nogle ekstremt store grankogler (Sugar Pines).

 

Efter gåturen kørte vi til et museum om Giant Forest og General Sherman, hvor man fik forklaret ordentligt, hvor stort træet egentlig er! Der var blandt andet motorveje, Frihedsgudinden og en fodboldbane at sammenligne med.

Så hentede vi rullemarie (kørestolen) og gik/kørte en tur rundt om en flot meadow (eng) hvor der også var ret store træer rundt om.

 

Efter gå-/køreturen spiste vi frokost i let regnvejr og meget blæsevejr, hvilket førte til at kæmpe grankogler regnede ned fra træerne og vi var glade for at sidde indenfor i Jack, så vi ikke fik nogen i hovedet!

Efter frokost tog vi en Shuttle bus til Moro Rock, som er et højt udsigtspunkt over dalen. Peter, Søren og Kjeld tog hele turen op og nød den flotte udsigt, mens Susanne og Kirstine (på hendes krykker) kun tog halvvejs op af de mange trapper. Udsigten var virkelig flot, og det var herligt at sidde på stenene og nyde varmen og solen :)

Bagefter tog vi bussen videre til endnu en flot meadow, hvor Søren og Kirstine holdte pause på en bænk mens Susanne, Kjeld og Peter vandrede rundt om engen og balancerede over en væltet træstamme.

 

Sidst på dagen kørte vi ned af bjergene for at komme så langt som muligt mod Las Vegas. Vi endte på en KOA campingplads i Visalia, hvor der var pool, hvilket var herligt efter en lang køretur!

Resten af aftenen slappede vi af og hyggede os på campingpladsen.

 

Tirsdag 30. juni

 

Dagen idag stod på kørsel, kørsel og atter kørsel! Vi skulle nå de 577km. til Las Vegas inden det blev alt for sent, så vi stod tidligt op og "hitted the roads" med Jack godt pakket op.

 

Undervejs gjorde vi holdt for bare lige at købe lidt ind til aftensmad osv. Det blev dog til 2-3 timer, da det ikke var helt så nemt at finde Food Maxx som vi troede, og så skulle vi jo også lige kigge i "1 Dollar Tree" (en butik, hvor alt koster 1 $), have frokost osv. Så efter en god lang pause kørte vi videre mod Las Vegas. Vejene blev hurtigt lange og golde, og landskabet ændrede sig fra grønne bjerge til øde og gule sandstrækninger, der bare lå fladt ude i horisonten. Det blev en lang køretur, med et par enkelte stop for at fylde benzin på, hvorefter vi endelig langt om længe kunne begynde at få fornemmelsen af Las Vegas; Vi kom til et stort outlet! Uheldigvis (eller måske heldigvis?) lukkede outlettet kl 20 og vi ankom først kl 19, men lidt shopping blev det da til :)

 

Da vi var færdige i outlettet kunne vi endelig køre mod vores endelig destination: Las Vegas!

Efterhånden som vi kom tættere og tættere på byen kunne vi se flere og flere lys, reklameskilte for kasinoer, bordeller osv.

Endelig kom hovedvejen ind i selve byen, og vi blev lige pludselig meget glade for at have Mrs. Hyacinth med ! Uden hende havde vi først været fremme på campingpladsen engang efter midnat, men ved hjælp af hendes snilde kørte vi let og elegant gennem byens natteliv og havnede kort efter på Circus Circus KOA Kampground midt i Las Vegas. Vi fandt vores plads (en luksus plads med græsplane, bord og stole) og fik sat strøm osv. til Jack.

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

www.yourdomain.com
aten